Det er 3. dag jeg har min vinbjergsnegl i pleje, så den kan få repareret det hul, den har fået i sit hus.
Det ser ud til, at det går godt. Der er kommet lidt hvidt hen over noget af hullet, og det må være starten på ny skal.
Sneglen ser ikke ud til at have taget skade på kroppen, og reagerer også ret normalt. Den flytter sig næsten ingen steder, men holder sig fast til den pind, som den har valgt at sidde på. Den har normalt følehornene ude, men hvis jeg rører ved den, trækker den dem til sig og krummer sig sammen. Jeg er optimistisk.
Farligt at være snegl
Det er altså også farligt at være snegl. Mens jeg stod og nussede om mit plejedyr, opdager jeg pludselig, at jeg står og er lige ved at træde på en anden vinbjergsnegl. Det kunne nær være gået galt.
