Kategoriarkiv: Rejser

Dejligste feriehus på Mallorca

Ferie midt på Mallorca

Første krav til sommerferien i år var privat swimmingpool. Jeg er nemlig vandskræk. Så jeg havde en drøm om at komme et sted hen, hvor jeg kunne blive fortrolig med vandet i mit eget tempo.

Som sædvanlig var vi sent ude, da vi skulle til at bestille vores ferie, så de store rejseselskaber havde ikke rigtig noget at byde på. Jeg ved nu heller ikke om deres definition af ‘privat pool’ svarer helt til det, som jeg tænker på. Så jeg søgte og søgte på Google, og fandt pludselig Altraveo, som er en side med et stor udbud, og hvor det er nemt at sætte søgekriterier op.

Efter at have siddet og kigget i lang tid på alle de lækre steder, og klokken var blevet sengetid, faldt valget – måske lidt tilfældigt – på Son Mulet i Llubi, som ligger midt på Mallorca.

Flybilletter

Da huset var bestilt, skulle der jo også bestilles flybilletter. Vi havde kigget lidt på mulighederne i forvejen og fundet ud af, at det faktisk var billigst at bestille flybilletter gennem et af de store charterselskaber. Der er mange, der ikke ved, at den  mulighed findes, da disse billetter ikke vises, når man søger på de hjemmesider man normalt bruger til at søge billige flyrejser. Vi bestilte 2 returbilletter hos Spies (med Thomas Cook Airlines).

På vej til det indre Mallorca

Vi havde hjemmefra lejet en bil, så da vi havde fået udleveret den i lufthavnen, gik turen mod det indre Mallorca. Der er gode veje på Mallorca, og det var nemt at finde vej med GPS’en på telefonen. Vi landede 9.30 og kunne først få vores hus fra klokken 16. Så vi kørte mod Inca, for at se os lidt om og handle lidt ind. Vi fandt en lille café på et torv, hvor vi kunne få en dejlig is-kaffe, og derefter et stort supermarked, hvor vi kunne handle de mest nødvendige ting ind.

Første gang jeg var på Mallorca blev jeg glædeligt overrasket over, at det meste af øen faktisk er ret flad. Jeg har tit hørt om alle bjergene på Mallorca, og de er der også – og de er flotte – men man kan sagtens undgå at køre i dem, hvis man ikke er vild med det. Vejene er gode på Mallorca, og det var nemt at finde vej med GPS’en på telefonen.

Llubi

Da vi kom til Llubi by traskede vi lidt rundt for at fornemme  byen. Llubi er en lille stille by med godt et par tusinde indbyggere. Vi fandt et lille torv med tre barer rundt om. Det var midt på dagen, og ved den ene bar sad der en gruppe yngre mænd og hyggede sig. Der så ret lukket ud, men det var jo også siesta tid.  Vi lagde mærke til, at der ind i mellem gik nogle ind på en bar, hvor vi ellers troede der var lukket, så vi vovede os også derind for at se om vi kunne få en kop kaffe. Med hjælp fra en stamkunde lykkedes det os også at få to gode kopper kaffe med mælk, som vi tog med udenfor, så vi kunne sidde og studere livet i byen. Der skete nu ikke ret meget. Stille og rolig stemning, hvor det virkede som om alle kendte hinanden og kiggede lidt efter de to turister, der sad der og drak kaffe.

 

Son Mulet

Vi ankom til vores lejede hus klokken 16. Selvfølgelig var vi lidt spændte, for man kan jo sommetider komme ud for, at noget tager sig flottere og mere spændende ud på en hjemmesiden end virkeligheden.

Vi havde fundet huset i forvejen på Google Maps, men havde ikke kunne se det på street-wiev.  Det ligger et par kilometer udenfor Llubi by, så det er vist for langt ude på landet. De sidste 400 meter gik ud ad en bumlet og øde grusvej.

Vi blev ikke skuffede da vi nåede frem. Da vi kørte ind ad porten, var det som at køre ind i en lille oase. Alt var bare så smukt.

På havebordet under den overdækkede terrasse var der pænt dækket op med hvid dug og kaffekopper.Nøglen lå som aftalt under måtten.

Det første vi får øje på, da vi kommer ind, er champagnen som står på køl i isterninger, friske blomster og et stort fad med frugt og grønt.

 

Da vi går videre rundt i huset opdager vi flere og flere søde gaver. Der er chips og oliven og køleskabet er fyldt med hvidvin, juice, vand, brød, smør og marmelade. Vi kan næsten ikke forstå, at alt det er er til os.Der går ikke mange øjeblikke, før vi sidder og skåler i den kolde champagne på terrassen. Kufferterne må venter.

Men poolen trækker alligevel, så vi får lige flået badetøjet frem.

Som sagt er jeg jo vandskræk, men det var dejligt, at kunne gå i vandet i sit helt eget tempo. Poolen havde gode trin at gå ned af, og var ikke særlig dyb i den ene ende.

Jeg nåede, at blive rigtig glad for vandet – selvom jeg dog stadig skal have en badering eller noget med mig hele tiden. Men man skal jo kravle før man kan gå.

Haven

Der er en kæmpestor have rundt om huset. Vist nok omkring 10.000 m² og fyldt med eksotiske frugttræer, palmer og blomster. Det hele indkranset af stenmure, så man virkelig kan få privatliv. Fårekyllingerne og et par haner ude i det fjerne sørger for hyggestemning.

Lucia og Juan

Vores værtspar Lucia og Juan kom hver anden dag for at vande den kæmpe store have. De var selvfølgelig nogle fantastiske mennesker. Hvem ville ellers forkæle sine gæster på den måde.

Første gang de kom, havde Lucia bagt kage til os. De var begge meget imødekommende og interesseret i, at vi havde det godt. Næste gang de kom, havde de hjemmebagt mallorcansk pizza med til os.

Vi ville også gerne ud og se lidt af Mallorca, men når man har sådan et dejligt sted at være, så blev det nu også til meget tid “hjemme” med grillede bøffer og dejlig salat.

Vi fik dog besøgt markederne i Llubi og Sineau og var også en tur i Alcudia og Pollenca. Mere om det senere.

Det var den uge på fantastiske Mallorca.

 

 

 

Planlægning af ferie

Der er nu 3 uger og 3 dage til ferie, og vi har ikke fået planlagt noget som helst. Lige nu tænker vi mest på at køre sydpå i Toyotaen.

På kvindevis vil jeg gerne have det hele planlagt. Men helst ikke alene. Og på mandevis har min mand god tid, og siger, at det finder vi nok ud af. Kender I det ?

alsace flod

Læs videre Planlægning af ferie