Katteven

Jeg har katteallergi. Det er nok den største brøler min skaber har gjort, for jeg elsker katte. Så jeg kan ikke have kat mere. Men jeg har en katteven, som kommer og besøger mig.

Det er bare rigtig længe siden hun har været her. Men her til morgen kom hun igen – ind ad vinduet, da jeg luftede ud. Årh, hvor var det godt 🙂 Hun var også glad for at se mig.

Hvis I sidder og tænker, at man kan ikke være ven med en kat, så tager I fejl. Jeg er helt overbevist om, at hun kun kommer fordi hun kan lide mig. Hun får aldrig noget hos mig, kun nusseri og en lille sludder.

Jeg ved, at der er mange, der er tossede over, at der kommer katte i deres haver, og måske sommetider efterlader en lille brunkage. Men jeg er vild med, at katte har frihed – ligesom fugle. Jeg er nysgerrig efter at vide, hvor den bor og hvad den laver når den ikke er her, men jeg synes, at det er perfekt, at den kan komme og gå der hvor den er velkommen.

Nå, jeg må ud og have en allergipille 🙂

Dræbersnegle

Det er svært at elske dræbersnegle – selvom man er en stor dyreven. Jeg må indrømme, at jeg dræber dræbersnegle. Det er det eneste dyr jeg slår ihjel (altså undtagen, hvis jeg er alene hjemme og bliver overfaldet af en kæmpe edderkop).

Men dræbersnegle er altså en pestilens. De ødelægger alt, hvad man har i haven, de er vildt ulækre og de formerer sig som sindssyge. Så jeg vil ikke have dem !

Jeg har fundet ud af, at man kan godt komme til at føre kampen, hvis man gør en ordentlig indsats.  For 2-3 år siden havde jeg tusindevis af dræbersnegle både i min lille rækkehushave og i mit sommerhus. I år har jeg kun fundet ganske få.

Her kommer mine råd

Læs videre Dræbersnegle

Lav selvvander i dine krukker

Hvad gør man med sine krukker, når man rejser på ferie ? Det er måske ikke så aktuelt lige nu, hvor det nærmest regner halvdelen af alle døgnets timer, meeen på den anden side, så kan du være helt sikker på at hvis du rejser på ferie, så bliver det dejligt solskinsvejr derhjemme.

Jeg har også sommerhus, hvor jeg ikke kommer så tit. Men jeg vil jo gerne have flotte blomster og krydderurter i krukker, når jeg så endelig kommer derop – eller til glæde for dem, der låner huset.

Så selvvanderkrukker er løsningen. Men de er bare så dyre at købe. Jeg vil gerne vise jer, hvordan jeg selv laver selvvander i mine krukker – nærmest gratis.

Du skal bruge:

  • en passende størrelse balje, potte, krukke eller, hvad du har lyst til. Det skal bare være noget uden hul i bunden.
  • en plastikbøtte. Det kan være en gammel spand, en plastikurtepotte, en skyrbøtte eller hvad der passer  forhold til din potte. Den må gerne fylde det meste af bunden af din plantebalje, men der skal være lidt plads i siderne. Bøtten kan være cirka halvt så høj  som baljen.
  • en plastikflaske – for eksempel en hel- eller halvliters sodavandsflaske eller en tom skyllemiddelflaske. Den skal kunne nå fra hullet i bøtten til den øverste kant af din plantebalje.
  • eventuelt nogle sten
  • jord og planter og vand

Læs videre Lav selvvander i dine krukker

Planlægning af ferie

Der er nu 3 uger og 3 dage til ferie, og vi har ikke fået planlagt noget som helst. Lige nu tænker vi mest på at køre sydpå i Toyotaen.

På kvindevis vil jeg gerne have det hele planlagt. Men helst ikke alene. Og på mandevis har min mand god tid, og siger, at det finder vi nok ud af. Kender I det ?

alsace flod

Læs videre Planlægning af ferie

En side for alle vise kvinder